Lisette Christiansen

Personlig Træner og fitnesscoach Lisette Christiansen
Hop til navigation

Brug hver en mulighed for at motionere

Jeg fik første gang kendskab til Lisette, da min mand på min 50 års fødselsdag gav mig en prøvetime med hende.

Jeg mødte op lettere spændt og totalt ude af form.  Det viste sig hurtigt at være værre med min form, end jeg selv troede. Efter den første time var jeg slet ikke i tvivl. Jeg måtte bare i gang med træning, for jeg mødte en person, som jeg med det samme havde tillid til. Lisette læste mig fra første færd.

Lisette tog hånd om mig og på sin rolige bestemte måde, fik hun mig skubbet i gang, og hun fik mig til at tro på, at jeg kunne diverse ting. Lisette roser og opmuntrer samtidig med, at man bliver udfordret.  Det er ikke altid lige let, for man skal altid mere, end man selv tror, man kan. Når man går fra en time med Lisette, er jeg altid i godt humør og har det godt i kroppen. Lisette får ikke bare en til at flytte sig fysisk men også mentalt. Hendes egen energi kan ikke undgå at smitte.

Hun tager sig af en, og det er ligegyldig, om det er på gode eller på dårlige dage. Lisette er ikke bleg for at sende en sms med et godt råd, Det er så omsorgsfuldt.

Det har siden vist sig at være den bedste gave, jeg har fået. Det har totalt ændret mit liv, så jeg i dag tænker træning både i fitnesscenteret og hjemme. Jeg har ofte Lisettes stemme inde i hovedet, når sofaen trækker, og så tænker jeg: hvad ville Lisette nu sige til mig. Hun ville bestemt sige, det ville være godt at gå/løbe en tur, eller at jo mere besværlige tingene er – jo bedre er det for dig.  Jeg tænker meget på hende, fordi hun har inspireret mig så meget.

Lisette har lært mig at bruge hver en mulighed for at få træning. Jeg tæller i dag skridt hver dag, går gerne en ekstra tur for at nå 10.000 skridt, parkerer længst væk ved supermarkedet, tager trapperne, løber, laver styrketræning, yoga mv.  Jeg synes i dag, det er skønt at bruge min krop. Min familie kan mærke en klar ændring i min måde at være på. De har fået en aktiv mor/kone igen, og det er så skønt.

Dette er en forandring i mit liv, jeg er dybt taknemmelig over, at jeg fik. Det første ”skub” fik jeg af min mand med prøvetimen, men så tog Lisette over med sin dejlige personlighed og kyndige træning.  Jeg skylder hende en stor TAK.

 
Personlig Træning & Coaching v/ Lisette Christiansen, ChrisCoaching, tlf.: 28793121, e-mail: lisette.chris@mail.dk