Lisette Christiansen

Personlig Træner og fitnesscoach Lisette Christiansen
Hop til navigation

Hvorfor Lisette som personlig træner ?

Det at være fysisk aktiv har for mig altid været en straf. Individer der dyrkede motion og gik i Fitness klub, var for mig indbegrebet af nacisitiske egoer, der solede sig i deres solbrændte muskuløse kroppe. De selviscenesættende personligheder var for mig mænd med kæmpe kroppe og hamrende uintelligente kvinder. Fællesnævner for dem begge var, at det kun handlede om det ydre. Kort og godt jeg var fyldt med negative fordomme og uden indsigt i, hvad jeg i den grad devaluerede. 
 
Af profession er jeg leder, pædagog, superviser, underviser og psykoterapeut. Det er jobs, hvor refleksion og faglighed er i spil hele tiden. Flere års hårdt arbejdspres og negligering af kroppens signaler om stress gav mig en depression.
 
Jeg var startet op lidt i det små med egen træning og morgencykling sidstnævnte hos Lisette. Det blev aldrig rigtig fedt at træne og nu havde jeg jo også meldt mig ind osv.
 
En morgen til morgencykling, hvor vi kørte i skala 9 og der var ca. 5 min. tilbage af timen, valgte jeg at følge min intuition og spurte Lisette efter timen, om jeg kunne købe personlig træning hos hende.
 
Uden at jeg vidste, hvad jeg gik ind til, traf jeg en bevidst beslutning om fremover at leve mit liv på en ny sjov og sundere facon. Det valg jeg tog betyder for mig, at jeg ikke længere vil træffe valg baseret på andres forventninger eller for at opnå respekt, anerkendelse eller bekræftelse fra andre. Jeg har besluttet mig for at vælge tillid over frygt, lade passionen råde og kun beskæftige mig med det, jeg elsker. Det kan jeg nu, fordi jeg kan mærke mine følelser og er kommet ned i min krop.
 
Hvorfor det blev Lisette? Den primære grund var, at Lisette i den grad om nogen kan presse mig til optimal psykisk og fysisk præstation. Lisette kan flytte grænser hos mig, som jeg troede var ubrydelige. Jeg har aldrig cyklet og svedt i et rum med så mange svedige og til tider larmende mennesker før også oven i købet glædet mig til næste time. Tænk at det skulle ske for mig! Jeg sidder på min cykel og er mildt sagt ved at brække mig og alligevel er jeg knaldhamrende lykkelig og ser frem til på torsdag, hvor vi skal cykle igen.
 
Her var motivationen! Jeg kan bryde grænser ned sammen med Lisette. Lisette giver mig troen på, at jeg kan og evnen til at jeg vil.
 
Jeg er nu næsten færdig med 10 gange personlig træning. Jeg har lært at bygge bro mellem mit intellekt og min krop. Det hylster som engang slæbte mig rundt, er nu en krop på vej til at trives med det den kan og det jeg bryder den.
 
I mit arbejde evalueres der og mærkes efter, om individet er i trivsel og i udvikling. Min konklusion på det første forløb er fra en skala 1 – 10 et klart 10 tal og jeg vil i fremtiden nyde min ugentlige personlige træning med Lisette og øve mig i mellemdagene til næste træning. Det vil jeg fordi:
 
·         Jeg er blevet et dybere menneske, fordi der er harmoni mellem intellekt og krop
·         Mit nonverbale sprog bliver tydeligere i mit arbejde
·         Jeg er blevet afhængig og stolt af det
·         Det er en god investering
·         Lisette er en faglig dygtig ildsjæl
·         Lisettes personlighed og hendes kæmpe energi og appetit på livet
 
Jeg vil til sidst slutte af med et citat af Gary Zukav og tilføje en lille afsluttende sætning.
 
Den længste rejse, du vil foretage i dit liv, vil være fra dit hoved til dit hjerte.
Din rejse bliver fuldendt ved at dyrke motion med Lisette.
 
Personlig Træning & Coaching v/ Lisette Christiansen, ChrisCoaching, tlf.: 28793121, e-mail: lisette.chris@mail.dk