Lisette Christiansen

Personlig Træner og fitnesscoach Lisette Christiansen
Hop til navigation

Nu kører det...

- af Kim Christensen, Key Account Manager

Marts 2007.

Hvordan kommer man i gang efter 15-20 år med minimal fysisk aktivitet? Hvordan holder man motivationen denne gang – og undgår at falde i ”dovenskabsfælden” for 27. gang? Hvordan får man flyttet fedtet om til muskler??

Det var nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv for 2 måneder siden – og som jeg brugte lang tid på at søge svarene på.

Overvejelserne var mange – jeg havde før kun dyrket lidt fodbold, men led af mange skader på grund af ret dårlig form. 

Når talen kom på min overvægt – svarede jeg i sjov: ”Jeg holder min vægt ved lige”.  Og det var vel at mærke ved at spise nok og tilstrækkeligt til, at nålen på badevægten ikke gik nedad.

Jeg vidste med mig selv, at jeg skulle have kniven på struben af en, som skubbede maksimalt og kvalificeret til mig – og det skulle være sjovt, ellers ville min motivation hurtigt være væk.

Grundigt forarbejde

Nu startede jeg en meget omfattende markedsundersøgelse - og det blev til en del besøg i forskellige fitnesscentre – alt uden at skele alt for meget til, hvad prisen var. Jeg ville gøre det rigtige og noget, som gav resultater. Der kom fænomenet ”personlig træner" op.  Det lød rigtigt for mig, så det måtte prøves.

Mine kriterier for valget af personlig træner var enkle og klare:
- jeg ville have den bedst mulige personlige træner
- det skulle være en person med målbare resultater og gode referencer

Målene var også ret enkle:
- min vægt skulle ned
- kiloene skulle placeres rigtigt
- min kondition skulle forbedres meget markant.

Min analyse af markedet pegede entydigt på S.A.T.S. som træningsstedet og helt klart på Lisette som min personlige træner. Så var det bare at komme derned og få booket den første tid.

Personlig træning

Før første time bad Lisette mig om at lave en madrapport, hvor jeg skrev alt, hvad jeg konsumerede i løbet af 5 dage ned til første møde.
Dagen for min første personlige træning kom nu, og jeg fik lavet min første status, hvor fedtprocent, vægt, kropsmål og kondital blev målt. 
Lisette gjorde meget ud af at fortælle om, hvordan min kost skulle sammensættes (jeg fandt ud af, at kartofler, hvidt brød og pasta ikke var så godt, som jeg havde troet), hvordan jeg skulle forstå de forskellige tal på statusmålingen og vigtigst af alt, hvad jeg kunne forvente mig af den kommende tids træning.

Vi gik nu i gang med den personlige træning, og jeg fik stiftet bekendtskab med løbebånd, motionscykler, styrketræningsmaskiner, vægte og motionsbold.
Og jeg skal da lige love for, at min motivation blev styrket af de fremskridt, som Lisette fik drevet frem hos mig – gennem en fast, men fair løbende motivation til lige at yde de ekstra 10-20 % mere, end jeg troede, jeg nogensinde kunne.

Hold op, hvor det kører!!

Bare gennem de første 2 uger efter min start, gav min personlige træning mig et energioverskud som motiverede mig til at give den endnu mere gas. Igen var Lisette en utrolig dynamo med en helt utrolig energi – der blev drevet kræfter og energi frem fra gemmer hos mig selv, som jeg ikke kendte til.

Gennem snart 20 år har jeg altid været den, der hoppede over, hvor gærdet var lavest, når det kom til fysisk træning – og den som ikke gad træne. Og hvor er jeg pludselig landet nu ?? 

Jamen, jeg elsker at træne – allerede når jeg er på vej fra træning, ser jeg frem til næste gangs træning.  For bare 2½ måned siden ville jeg have forsvoret, at jeg nogensinde ville kunne lide at træne.
Min energi er boostet gevaldigt i vejret, noget som virkelig kan mærkes som et ekstremt overskud både i privatlivet og i arbejdslivet. 

Lige nu har jeg gang i 5-6 ganges ugentlig træning: 2 ganges morgenspinning, 2 gange personlig træning med Lisette, og 1-2 ganges styrketræning.  Og jeg nyder hvert minut….. ok, da – næsten hvert minut – for det gør ondt engang imellem !

Snyder kun lidt ;-)

Nu er det ikke sådan, at jeg ikke har forsøgt at hoppe over, hvor gærdet er lavest i mine træningsstunder med Lisette, næh, det prøver jeg skam på hver eneste gang. 
Og hver gang jeg prøver, er resultatet det samme: et sødt smil fra Lisette, og sådan cirka ordene: ”Du prøver at snyde igen, du kan jo godt Kim – kom nu !!”
Realistisk set ville jeg aldrig have presset mig til det antal gentagelser og de belastninger, som Lisette får mig til at klare.
 
Den lader vi lige stå lidt - Prøv lige at tænke lidt over den!

Alene stopper man hurtigt, når det gør lidt ondt – men sammen med en god personlig træner fortsætter man noget længere, end man selv ville. Resultaterne taler for sig selv.

Resultaterne viser sig

I min første måned opnåede jeg at tabe mig 2,2 kilo på vægten – men mere vigtigt var, at jeg havde smidt 5,5 kilo fedt (= 11 pakker margarine!!) og taget 3,3 kilo muskelmasse på.  Ydermere var min fedtprocent faldet med 5 %, og mit kondital havde forbedret sig markant.

Nu er det jo rene tal – men også mine omgivelser gav nu også masser af respons: ”Hold da op, hvor har du tabt dig” - ”Det var da en helt utrolig forandring” og ”Det var da en gevaldig energi, du har fået”. Og det giver igen endnu mere energi. Kan du se den røde tråd ?

Status

Jeg har skrevet dette 1½ måned efter min bratte træningsstart, og min egen helt personlige status er dette :

Før : 
Nu :
110 kilo
107 kilo på vej nedad
Stor mave (14’’ bildæk) Maven er svundet ind
Muskler… tja, jeg havde dem vel?!
Muskler kan ses og mærkes
Dårlig kondition Kondition meget forbedret
Ikke det store energioverskud Meget stort energioverskud
Ingen træning       
5-6 ganges ugentlig træning
Kroppen var rund og uformelig 
Kroppen er på rigtig vej 

Hvad bringer så fremtiden for mig med hensyn til træning?

Ja helt sikkert meget mere personlig træning med Lisette – for det virker altså bedre end nogen anden form for træning, jeg nogensinde har prøvet. 
Og mere træning i det hele taget – for mit velvære er bare helt i top, energien er helt i top, så hvor meget mere kan jeg forlange ??

Til jer som overvejer brugen af Lisette som personlig træner, siger jeg bare :
- det er optimal og fokuseret træning af netop dig
- du får træning, som er tilpasset dig og din krop
- det er hver en krone værd – du investerer optimalt i dig selv
- dit fysiske og psykiske velvære får et boost opad 
- du kan slet ikke undgå at få noget af al den energi, som hun udstråler
- resultaterne kommer – det er Lisette garant for
- med smil og motiverende ord bliver træningen bare perfekt – og lige netop det gør Lisette så god som personlig træner
- det er med glæde, at man kommer til træning – for det er sjovt og giver velvære

Skrive en konklusion på denne lille beretning kunne jeg godt - men jeg vil hellere lægge den over til dig, som læser dette, med spørgsmålet :

"Skal DU ikke investere optimalt i DIG SELV med sjov og fokuseret PERSONLIG TRÆNING med Lisette??"
 
Personlig Træning & Coaching v/ Lisette Christiansen, ChrisCoaching, tlf.: 28793121, e-mail: lisette.chris@mail.dk